Psykoterapi er hjælp til at håndtere personlige- og psykiske udfordringer, så du kan få livsglæden tilbage og udfolde dit fulde potientiale.

Psykoterapi

Psykoterapi er en måde at få hjælp, hvis dit liv er hårdt og svært. Det kan dreje sig om akut opstået kriser, hvor du behøver hjælp, for at komme igennem. Den mest almindelige årsag for at søge hjælp, er dog en erkendelse af at der er noget i dit liv, dine handlemåder, dine reaktioner og i de tanker der ligger bag dine følelser, der ikke fungerer. Og det kan være svært på egen ,hånd at finde ud af, hvad der egentlig er galt, og endnu svære, at ændre på den måde du indtil nu har følt, tænkt og handlet på.

Problemerne viser sig oftes i forhold til dine relationer, din kone/kæreste, forældre, venner og dine børn eller søskende. Jo tættere relationerne er, jo stærkere følelser der er på spil, jo større bliver problemer.

Dét, der ofte forstyrrer vores liv her og nu – og dermed hindrer os i at levet fuldt ud med energi, glæde og engagement – er gamle fastlåste mønstre, der styrer vores adfærd. Når du bliver klogere på disse mønstre og dine følelsesmæssige reaktioner og indlærte forsvarsmekanismer, kan du lettere få klarhed over, hvad der vil være godt for dig at ændre.

Jeg tager udgangspunkt i hver enkelt klients problematik, og tilpasser hver session individuelt, så du får den rette hjælp.

Jeg fokuserer på de ressourser du indeholder som menneske, og hjælper dig med selv at erkende dem. Du får hjælp til at navigere i det emotionelle landkort, og hjælp til at rydde op i fastlåste adfærdsmønstre, overbevisninger og følelser, der begrænser din frihed.

Gennem erkendelsen af hvad der styrer dig, kan du blive et mere frit menneske og udfolde dit fulde potientiale.