Alternativet body-sds

20. juni 2010 Posted in: Artikler Tags: massage, psykoterapi, terapi 0 Comments

AF AYOE MARIA JURHAGEN

Av for ind i … jeg bider mig i læben, mens massøren varsomt men bestemt borer sine hænder ned omkring solar plexus og derefter op under ribbenene. Smerten er påtrængende og lader mig i allerhøjeste grad vide, at jeg er i live, hvis jeg et øjeblik skulle være i tvivl. I modsætning til alt andet glider de smertefulde impulser helt frit rundt i kroppen. Fra lilletåen via maven og ud i pegefingeren for til sidst at løbe helt op i pandeskallen og ikke mindst nakken, hvis sørgelige tilstand bragte mig op på briksen i første omgang. Jeg befinder mig hos en body sds-terapeut i behandlings- og træningscentret Manuvision på Frederiksberg. Selv om alternative behandlingsformer aldrig har været min kop te, har jeg sagt ja til en times seance for på egen krop at opleve behandlingsformen, der skulle være både kendte menneskers og sportsfolks foretrukne metode til at komme af med alskens sygdomme og forhindringer for et sundt og virksomt liv.

Behandlingen starter ved et lille skrivebord i hjørnet. Massøren spørger, hvorfor jeg er kommet, efter forklaringen på de trivielle nakkeproblemer og om hvordan det går på arbejdet. Jeg får allerede lyst til at sige tak for i dag ved de private spørgsmål, men tager mig i det og fortæller sparsomt om et par »professionelle problemstillinger«, mens jeg tænker, at det da er fuldstændig irrelevant i forhold til min fysik. Endelig bliver jeg bedt om at lægge mig på briksen på ryggen og slappe fuldstændig af, hvilket jeg næsten også gør ved udsigten til en times ordløs massage. Indtil jeg mærker, at massøren lægger ud med at hive blidt i mine tæer. »Har du præstationsangst?« lyder det nede fra fodenden. Vi er halvandet minut inde i behandlingen, og jeg overvejer igen, om jeg skal gå før tid. Men siden han rammer sidste uges mest gennemgående følelse hos mig ret præcist, gør jeg ikke andet end at nikke med lukkede øjne. Massøren går heller ikke mere i dybden med spørgsmålet, men går i stedet i gang med at finde spændingernes ophavssted. Han lægger hænderne på min mave og beder mig om at trække vejret dybt. På hver udånding presser han fingrene ned i og omkring solar plexus, hvilket er en meget uvant og ubehagelig oplevelse. Men der sker noget. Efterhånden som kroppen og tanken giver slip over for den invaderende følelse og lader massørens hænder arbejde sig længere ind i bugen, begynder smerten at blive mere medgørlig. Maven er porten til kroppen. Den forsvinder ikke – næh, nej. Den bliver stædigt under hele behandlingen, hvor massøren kommer omkring alskens afkroge af kroppen og hidtil ukendte nervecentre, men altid vender tilbage til maven, der ifølge min behandler er det naturlige udgangspunkt. »Kineserne siger, at maven er porten til følelserne, og idet vi – i modsætning til det etablerede system – ser en sammenhæng mellem den fysiske og psykiske tilstand, arbejder vi også med med maven for at løsne kroppens spændinger,« fortæller min massør, Filip Rankenberg, der er én af Manuvisions medstiftere. Ud over maven er der adskillige andre punkter, der bliver udforsket og bearbejdet under behandlingen. Blandt andet leveren, der efter sigende påvirkes af vrede, og lungerne, som kan præges af forskellige sorgfølelser.

Nakke- og ryghvirvlerne bliver også sat på plads med kyndige og langsomme vrid, kaldet manipulationer, der fremkalder en høj, knasende lyd. Hele seancen slutter efter cirka en time, hvor jeg mørbanket får lov at ligge i et par minutter og sunde mig alene, inden jeg begiver sig ud i den virkelige verden igen. Det hele værd Lad det være sagt på forhånd: Det er ikke en nydelse, mens det står på. Det er hårdt og intenst, når massøren tager fat i de skavanker, man troede hørte til et enkelt sted, men som i virkeligheden er spredt over punkter og centre i hele kroppen. Især fordi det påvirker én på en overraskende påtrængende måde. En måde der for mig blandt andet gav sig udslag i en total afmagtsfølelse over for smerten, tårer der stod op i øjnene og en strøm af tanker og følelser. Men den følelse, man står med bagefter af velvære, klarhed i hjernen og fornyet energi, gør, at det er hele karruselturen værd.

ayoe.maria.jurhagen@borsen.dk