Manuvision behandlingen er en unik og dybdegående behandlingsform, der har en række positive og gennemgribende virkninger på krop og sind og er særdeles anvendelig til at opnå og vedligeholde en høj sundhedstilstand. Behandlingen er meget effektiv til at afhjælpe både fysiske og psykiske spændinger, ubalancer og problemer.
I ManuVision behandlingen kombineres den traditionelle lægevidenskabs viden om anatomi, fysiologi, og sygdomslære med den 4000 år gamle kinesiske tradition, der betragter mennesket som en helhed. Krop og sind hænger sammen og påvirker gensidigt hinanden. Hele kroppen inddrages i behandlingen, da en spænding, smerte eller ubalance et sted påvirker resten af kroppen.
Et kompliceret energisystem bestående af meridianbaner og akupressurpunkter gennemvæver kroppen og kan påvirkes ved behandling, så kroppens egen helbredelse styrkes, og det generelle velvære øges.
Med en kombination af dybtgående massageteknikker, akupressur, meridianmassage, zoneterapi, afspænding, åndedrætsteknikker, frigørelse af evt. låste led og samtale løsnes spændinger og blokeringer i krop og sind. Det kombineret med behandlerens indføling gør manuvision behandlingen meget kraftfuld.
Efter endt behandling føles kroppen fri og vitaliseret, og de fleste oplever en dyb ro på en helt ny måde. En fornemmelse af at livet er en smule lettere, og at de har mere energi, så de nemmere kan overskue og klare de udfordringer, livet byder på. Det mærkes i kroppen, i følelserne og i høj grad i hovedet.
Behandlingen kan afhjælpe:
Nakke- og ryglidelser
Kold skulder
Tennisalbue
Museskader
Smerter i hofter og knæ
Sportsskader
Almindelige skader
Og:
Hovedpine
Menstruationssmerter
Mave- og fordøjelsesproblemer
Det unikke ved behandlingen er, at den - udover at være meget effektiv i behandling af fysiske lidelser – også kan være en stor hjælp til at finde vejen ud af:
Stress
Depression
Angst
Mindreværd
Søvnproblemer
Spiseforstyrrelser
Hver session er individuel og tilpasses specifikt klientens personlige behov.
Du behøver ikke at have ondt for at søge behandling. Mange starter med at få behandling på grund af et specifikt problem, men vælger så at fortsætte med at få behandling jævnligt, for at vedligeholde kroppen og for at bibeholde velværet og energien, som behandlingen giver.
Udover at kunne lindre – eller helt fjerne – fysiske skavanker, styrker Manuvision behandlingen din fornemmelse og forståelse for, hvordan og hvornår du spænder i kroppen. Desuden skærpes din opmærksomhed på, hvordan tanker og uforløste følelser kan manifestere sig i kroppen i form af spændinger og smerter. På den måde bliver du bedre i stand til selv at forebygge fremtidige problemer og smerter og dermed forbedre din livskvalitet.
Book en tid online her: